Elever lærer om verden via indsamling
 
In English
  Log på
Spring over navigationshyperlinksDental College Aalborg > Aktuelt > Elever lærer om verden via indsamling
Elever lærer om verden via indsamling

På Dental College Aalborg bliver skolens fokus på globalisering gjort til en håndgribelig del af undervisningen. En klasse har netop samlet ind til fordel for ofrene i Pakistan som en del af deres undervisning i samfundsfag.

3.140,50 kroner. Så meget fik 24 elever fra Dental College Aalborg samlet ind blandt deres skolekammerater torsdag den 16. september. Indsamlingen foregik ved alle Tech College Aalborgs kantiner i 10- og 12-pausen. Nu bliver de glade hos Dansk Røde Kors og i Pakistan. Men på Dental College Aalborg er eleverne og deres samfundsfagslærer Jan Bach Larsen også glade.

Jeg føler, jeg gør en god tjeneste. Man støtter en god sag, siger Emily Pullen, der har været med til at samle ind. Hun og klassekammeraterne syntes, det lød spændende, da indsamlingsprojektet blev præsenteret for dem.

Og faglærer Jan Bach Larsen har fået blod på tanden. Han arrangerede indsamlingen som led i et samfundsfagsprojekt i Emily Pullens klasse.

– Min tanke med indsamlingen var at bruge den som et afsæt til at arbejde med det at hjælpe andre mennesker. Eleverne skulle organisere og gennemføre indsamlingen i deres samfundsfagstimer. Hele projektet gik rigtig godt, og jeg synes, det viser, at man sagtens kan trække hele verden med ind i klasselokalet på en måde, som gør globalisering håndgribeligt for eleverne og sætter perspektiv på deres forståelse af de ting, vi arbejder med, siger Jan Bach Larsen, der allerede har en masse idéer til, hvordan indsamlingsprojektet kan videreudvikles.

September 2010


 
 

 
 
Dental College Aalborg
Rørdalsvej 10
9000 Aalborg
Telefon: 7250 7200
Kontakt
Om Dental College Aalborg
Organisation
Alle ansatte
Kvalitet
Ledige stillinger
Telefonbog
Genveje
Praktikpladskonsulent
Vejleder
Folkeskole- og kombinationsforløb
Praktik i udlandet
www.techcollege.dk
English
Læs op
Sitemap
Aktuelt