Studiestart og andre aktiviteter på skolen
Der er mange aktiviteter på Dental College Aalborg. I de første to uger på grundforløbet rystes holdet sammen, så vi lære hinanden bedre at kende. En af aktiviteterne er ”Kend din uddannelsesby Aalborg”, hvor vi er ude at opleve byen og de muligheder den rummer. Derudover har vi ”projekt brunch”, hvor du sammen med dine medstuderende laver retter fra forskellige lande. Det giver altid en farverig, spændende og anderledes oplevelse for både smags- og lugtesanserne. Vi hygger os sammen og får samtidig noget godt at spise. Det skal selvfølgelig være retter, der er gode for tænderne. Derudover får du også kendskab til landenes tandsundhed.
Om efteråret tager vi på Dental Fair i Vejle, som er en messe, der har fokus på diagnoser, forebyggelse og behandling af alle tand-, mund- og kæbesygdomme. Vi ser de nyeste teknikker, udstyr og instrumenter og får et professionelt indblik i, hvad der rører sig på det odontologiske felt.
I løbet af skoleåret holder vi også en idrætsdag. Her finder vi i fællesskab nogle sportsgrene, vi synes kunne være interessante at dyrke. Det giver os en sjov dag og et lille afbræk fra den daglige undervisning. I forbindelse med en idrætsdag efterspurgte eleverne et permanent sted til fysiske aktiviteter. Derfor har vi nu oprettet et bevægelsesrum med forskellige redskaber på Dental College Aalborg, som du frit kan benytte.